Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.

Refleksion

Maria hensovning er et billede på, hvordan vi i kristendommen forstår døden.

Maria sagde ja til Guds vilje, da englen fortalte hende, at hun skulle føde en søn og give ham navnet Jesus. Hun sagde ja til glæden og til lidelsen,

”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”, sagde hun.

Hun sagde også ja til Guds vilje, da hun selv skulle dø. Det kunne hun, fordi hun vidste, at døden er en forvandling. Hun vidste, at døden er en hvilen i Jesu favn som en overgang til livet hos Gud.

I døden er det med mennesket, som det er med hvedekornet. Vi lægges i jorden og opstår til mange fold.

Lad os sidde stille et øjeblik og fordybe os i billedet af hvedekornet som et billede på, hvad der sker med os i døden.

Stilhed 5 min.

Salme: Nogen må vove i verdens nat (366)

Refleksion over Maria Hensovning ikonen

Vi har alle fået et billede af den ikon, der forestiller Maria Hensovning. Vi ser, hvordan hun ligger på sin båre, og hvordan disciplene og andre bøjer sig over hende og lytter – er det hendes sidste åndedræt lige nu? Så det er selve dødsøjeblikket, vi er vidner til.

Vi ser roen, der omslutter hende – hun ligger der lysende og fredfyldt – med sin glorie. Bag båren står Kristus i en himmelsk stråleglans. Han er omgivet af engle, der bære lys – og på den måde oplyser de dødens mørke. Selv er Kristus også lysende – med glorie, og han bærer sin gyldne opstandelsesdragt. I hænderne holder han varsomt Marias sjæl. Oven i køber er hans hænder indhyllet i det gyldne klæde – som et tegn på hans ærbødighed – og på sjælens delagtighed i hans opstandelse. Jesus ærer Maria sjæl, og han deler sin opstandelse med hende.

Ovenover Jesus ser vi de 12 apostle. De svæver i muslingeskaller - et symbol på Maria, der i sit skød gemte perlen, Jesus. Øverst - i midten - ser vi, hvordan Maria af to engle bliver ført til himlens boliger - til Guds rige. Hun er omsluttet af en rund og uendelig stråleglans. 

Ikonen handler om Marias død – men den er samtidig en gave til os – en hjælp til os i vores død. For som Kristus henter Maria sjæl – henter han enhver discipels sjæl – det er de svævende apostle garanter for. Maria har ganske vist undfanget Jesus rent fysisk – derfor har hun et helt særlig nært forhold til ham. Men vi – hans disciple – har undfanget ham åndeligt, og derfor er det med os, som det er med Maria. Når vi dør, står Kristus ved vores dødsleje – og sammen med englene oplyser han dødens mørke og tager imod vores sjæl for at føre den ind i Guds uendelighed.

Lad os sidde stille og betragte ikonen. Lad os lade den være en fortælling til os om dødens virkelighed.

Stilhed 8 min.

Salme: At sige verden ret farvel (538)

Forbøn

Mellem forbønnerne synges Kyrie eleison

Fredskys

I Johannesevangeliet siger Jesus til sine disciple, at han - sammen med Talsmanden, Helligånden, efterlader dem sin fred.

Lad os nu ønske hinanden Guds fred og give hinanden et synligt tegn derpå.

Nadverliturgi

Herunder synger Kirsten Holst 3 Mariasalmer

Bøn

Herre vor Gud, himmelske Far

Oplys vort sind og vor ånd, så vi forstår,

hvor tæt du har forbundet dig med os

igennem din Søn, Jesus Kristus.

Vi takker dig, fordi du har givet os menneskelige forbilleder.

Du har vist os din vilje og din magt igennem dem.

Lær os at bruge dem.

Lær os som Maria at sige ja til din vilje

– når det gælder liv, og når det gælder død.

Lad os forstå, at i dig behøver vi ikke at frygte døden,

når den kommer til os.

For du er hos os og tager imod os.

Men giv os indtil da, at leve vort liv i tillid til din vilje,

og at glæde os over alle de gaver, vi dagligt modtager.

Lær os at være dine hænder i verden

Lær os at bringe dit lys ud til de, der trænger.

Vi ber dig – lad os altid mærke din nærhed og din velsignelse.

Det ber vi om i Jesu navn. Amen.

Velsignelse

Salme:

Vi priserMaria,

Guds herligheds spejl;

hun viser os vejen;

den fører ej fejl.

Ave, ave, ave Maria,

Ave, ave, ave Maria.

Hun selv har den vandret

med troen som skjold;

jeg giver mig ganske

Maria i vold.

Ave, ave …

Jeg stoler på hende

i glæde og sorg;

ved hånd hun mig leder

til Himmerigs borg.

Hun styrker min arm

og min snublende fod

og fylder mit bryst

med det frejdigste mod.

Udgang med fællessalme:

Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn,

den enbårne, for at enhver, som tror på ham,

ikke skal fortabes men have evigt liv.

Uddeling af sød hvede (ortodoks tradition)

- som et tegen til os på, at i Kristus er døden sød