JULEAFTEN 2013 – Grenå kirke

 

Tekster: Es. 9,1-6a; Luk. 2,1-14

 

Nu er det jul! Jeg er sikker på, at alle børnene har ventet rigtig meget på, at den skulle komme –

julen! Har I ikke det? Og vi voksne har nok også ventet, for nu kan julefreden sænke sig over os alle.

Nu er gaverne købt, juletræet er pyntet, og maden er næsten færdig! Nu sker det – nu kan vi holde

jul!

Og hvad er det så – det at holde jul? Ja, vi har jo alle vores egne juletraditioner, som vi dyrker med

glæde, for de er med til at skabe den helt særlige stemning og følelse af jul. Men ud over det? Hvad

er det, der giver julen al den tiltrækningskraft og alt det liv, den spreder om sig. Vi forholder os alle

til den – så meget at de, der ikke ønsker at være med, ofte rejser bort for at slippe for den – og på

den måde kommer den også for dem til at bestemme.

Vi drages af julen, men hvad er den? Jeg er sikker på, at børnene godt kan fortælle os, hvorfor vi

holder jul! Kan I det, børn? Hvem var det, der blev født juleaften?

Ja, Jesus blev født - i mørket, i stalden, i Betlehem, fordi der ikke var plads til den lille familie andre

steder - og han blev lagt i en krybbe – der hvor dyrene normalt får deres mad. Han blev holdt varm

af sin mor og af dyrene, der var derinde i stalden. De eneste lyde, der hørtes, var dyrenes gumlen -

og måske lyde fra den lille nyfødte. Det eneste lys, der sås, var skinnet fra den store stjerne

ovenover stedet, hvor de var – og måske lyste den lille nyfødte også.

Derinde i mørket og varmen og genskinnet fra stjernen blev alting forvandlet. Derinde, julenat, blev

det til noget andet at være menneske. Når et lille barn fødes ind i en familie, så ved vi, hvor meget

det ændrer for den familie – at et barn er kommet til verden. Julenats-barnet ændrer alt for hele den menneskelige familie – ikke bare for dem, der var hans nærmeste. Ikke bare for dem, der levede dengang, men for ethvert menneske til alle tider. Og det, som skete den første julenat, gentager sig på en forunderlig vis hver eneste juleaften.

Hvad var det så der skete derinde i stalden? Ja, et barn blev født, men altså ikke et almindeligt barn! Hvad var det så for et barn? De eneste ord vi har for det, der skete, er juleevangeliets beskrivelse, og det er ikke meget, vi hører der. Men det er det, vi har – og det er helt specielle ord, der siges der. Jeg tror, de fleste af os mærker det – at de ord rummer et særligt liv, en særlig fylde, og at de rammer os og berører os. At de ligesom skaber en stemning eller en tone i os, som er helt særlig. Jeg husker selv, helt fra jeg var barn, hvordan jeg blev draget ind i et særligt rum af de ord.

For det første er der begyndelsen: ”Og det skete i de dage...” Det skete virkelig, hører vi – på et helt bestemt tidspunkt i historien skete det, og det er virkeligt og ingen drøm eller smuk fortælling. Og det, der skete, var noget meget ophøjet. Det forstod jeg allerede dengang, som jeg tror, at mange børn fornemmer det. For det bliver beskrevet med ord, som er særlige – ord der ligesom bringer en lysende virkelighed til stede: ”Frugtsommelig” hed det dengang – om det, at Maria ventede et barn. Og der står, at hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. Det er så levende beskrevet, og der er melodi og toner i ordene. Og om hyrderne står der, at de holdt nattevagt over deres hjord. Og pludselig stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Det, der sker her, er et totalt brud med den almindelige hverdag – for det skete jo. Der kommer bud fra en anden verden, og enhver barnesjæl, der hører disse ord – og der bor barnesjæle både i børn og voksne, virkelig hører dem, vil blive grebet af dem.

Og det fortsætter: englen taler og siger: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Denne engletiltale rammer os også. – Det er os, der får forkyndt en stor glæde – det er i dag, det sker, og vi - er med i dette store drama – for hele folket. Det synger vi også om i julesalmerne – at Det kimer nu, at os er i dag en frelser fød, at nu tændtes lys i skyggers land. Juleevangeliet og salmerne åbner ind til en anden og mere ophøjet – ja, højstemt – virkelighed, som vi til daglig ikke mærker, men som vi denne aften får lov til at træde nærmere og måske gå ind i. Måske kun i glimt for for de fleste sker der så meget på denne aften. Vi skal igennem alle vores traditioner, og vi skal dele dem med hinanden – men midt i alt dette kan disse særlige øjeblikke åbne sig – og stemningen fra dem, kan være med os hele tiden.

Men igen – hvad er det, der sker derinde i stalden? Englene siger til hyrderne, at de som tegn skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Vi hører om tegnet – om det, der er sket, men om selve øjeblikket hører vi intet. Vi får dog flere gode ord og billeder af den slags, som skaber den ophøjede virkelighed, for der står, at med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskabe, som lovpriste Gud. Igen ord med musik og med glæde. Ord, der åbner os imod noget stort. Men det eneste, vi overhovedet hører om selve begivenheden, fødslen, er, at hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe …

Gud, der har skabt verden og alting i den, - han, som favner og opretholder alting – vores liv, vores virkelighed, alt omkring os, han beslutter sig for at træde ind i den verden, han selv har skabt og gøre sig synlig for os, der lever i den, så vi kan lære ham at kende – og dermed lære vores egen oprindelse og os selv at kende - og lære hans kærlighed til os at kende! Men hvordan er det muligt? Hvad er det, der sker derinde i mørket?

Ja, det har mennesker spekuleret på lige siden, det skete. Og religiøst vise og hellige mennesker - og kunstnere - har forsøgt at leve sig ind i det og beskrive det for os, som de har sanset, når de har sendt deres sjæl på rejse ind i fødselsstalden. I dag skal vi vandre med en billedkunstner derind. Det er Sven Havsteen Mikkelsen – ham, der også har malet vores alterbilleder her i Grenaa kirke. Hans billedsprog kender vi derfor allerede lidt!

På forsiden af jeres jule-sangark kan I se et af hans billeder af ”julenat”. I ser mørket og et svagt omridset den lille familie derinde. I ser det lille utydelige barn, og I ser, at barnet lyser klart derinde i mørket. Bag den lille familie ser I antydningen af skarer, en endeløs række af mennesker, der er med i stalden. Det er alle os, - alle, der holder jul og derfor samles om krybben julenat – for det er jo det, vi gør i vores julefejring, uanset om tænker over det eller ej. Vi samles der og får del i dette mysteriemøde mellem himmel og jord.

På loftbjælken ovenover den hellige familie aner I nærværet af en engel. Den lyser også i mørket. Der er englevagt om denne fødsel – sådan som der måske er det om enhver fødsel. Loftbjælken i stalden danner formen af et kors, og vores tanker ledes hen på Jesu død. Loftbjælken fortæller os om, at det ikke kun er det lille barn, der fødes – det er et mennesket – hele mennesket med den skæbne, som dette menneske har med sig kommer til verden – den bestemte fødsel og den bestemte død, der tilhører dette menneske. Alt det bor i Jesus – men også i os fra den første dag i vores liv – det er det, der gør ethvert menneskeliv til noget helt særligt.

Jesu fødsel og Jesu død er hævet over alt andet. For hans lysende fødsel i staldens mørke og hans pinefulde død på korset og opstandelsen bagefter sætter et spor i menneskeslægtens historie, som aldrig kan slettes ud. Det er, som om hans fødsel og død spænder et sikkerhedsnet ud under alle vores liv. Ingen kan blive født under ringere omstændigheder end han, og ingen kan dø mere elendigt og ringeagtet end han. Midt i det allermørkeste i denne verden tænder han et lys, som altid vil brænde, - som aldrig kan slukkes igen. Det lys oplyser selv dødens mørke – mørket sprænges simpelthen af hans lys! I nat, julenat, i stalden kommer dette lys til verden – til os. Det fødes i dag.

Den dybeste juleglæde springer ud fra lysets kommen til verden, ud fra denne fødsel. Derfra flyder den ud til os og rører ved vores hjerter og gør dem levende. Hvad det er, der sker derinde i mørket? Hvordan det er muligt, at Gud træder ind i verden, ind i vores menneskeliv - det vil vi aldrig få at vide, for det er Guds mysterium, og det er skjult for vores sanser. Men glæden strømmer ud fra stalden til os – og ind i vores liv og sanser. Vi kan føle virkningen af det, der sker, i juleglæden, og vi skal bare tage imod – og glæde os med hinanden – og holde jul med hinanden! Amen