Salme: Nu vil vi sjunge (110)

Refleksion over juleikonen

Advent betyder - "han kommer", og adventstiden er den forberedelsestil til, at han kommer – en forberedelsestid  til julen. Vores gudstjeneste er en adventsgudstjeneste – en forberedelses-gudstjeneste

Han - som kommer - er Gud selv, der trænger ind i vores virkelighed for helt at dele den - dele alt - med os. Han kommer ikke som Gud, som ophøjet, - for at hjælpe os i det, der gør ondt. For en ophøjet er stadigvæk udenfor vores virkelighed. Han kommer som en af os - for at dele - det, der gør ondt med os. Ja, han kommer som den mest sårbare og hjælpeløse og fattige. Han bliver født som et lille sårbart barn - helt overladt til menneskers forgodtbefindende. Han er så fattig, at der ikke er en menneskebolig til ham at blive født i - og ingen mennesker giver ham plads. Da han kom til verden var der ikke plads til ham - i dag er der heller ikke meget plads til ham - midt i juletravlheden. 

Men lige nu - i vores hjerter - kan vi forberede os til at tage imod ham.

Juleevangeliet begynder med ordene: "Og det skete i de dage" - det skete - virkelig. Dette er ikke en drøm - det skete - og det sker igen - julenat. I vores hjertes krybberum fødes han. I det mest sårbare sted i os - midt - i vores længsel udfolder han sin væren.

Det, at Gud blev født og trådte ind i vores virkelighed, brød alle grænser, mennesker kendte til. Og det gør det stadig. Gud - altings skaber - træder ind i sin egen skabelse og forener sig med den. Herefter er Gud ikke fjern - han er helt nær - altid. 

Billeder på, hvor stort det var - det, der skede, finder vi i mange religiøse tekster - også i evangelier, der ikke er kommet med i vores bibel. Jakobs Forevangelium fortæller os om Marias liv - og om hvordan fødslen fandt sted. Bl.a. fortæller det om, hvordan tiden blev sat helt ud af kraft i det øjeblik, Gud blev menneske.

Det står beskrevet sådan her:

Læsning fra Jakobs Forevangelium:

Matia sagde til ham: "Tag mig ned fra æslet, for det, der er i mig, trænger sig på for at komme ud": Og han løftede hende ned fra æslet og sagde: "Hvorhen skal jeg føre dig og tilsløre, hvad man må undse sig for? Stedet er jo øde!"

Men han fandt en hule der og førte hende derhen…. Selv gik han bort og søgte efter en jordemoder i egnen ved Betlehem. Jeg, Josef vandrede omkring og gik alligevel ikke rundt. Jeg så op i luften og så, at den var bedøvet af skræk. Jeg så op mod himmelhvælvet, jeg så, at det stod stille, og at himlens fugle ikke bevægede sig. Jeg så ud over landet, og der så jeg et kar, som arbejderne havde sat sig ved, og hænderne havde de nede i karret. Men de, der æltede, æltede alligevel ikke, de der skulle tage noget op af karret, tog det alligevel ikke op, og de, der ville føre noget op til munden, gjorde det alligevel ikke, men  alle havde ansigterne vendt opefter. Og jeg så får, der blev drevet omkring, og alligevel blev de stående stille. Hyrden løftede sin hånd for at slå dem, men hans hånd forblev løftet. Jeg så hen på flodens rivende strøm og bukkene ligge med åbne munde derover, men de drak ikke. Da begyndte alt igen sin sædvanlige gang.

Helt kort stilhed

Helt tilbage i de tidligste århundreder efter Jesu fødsel blev juleikonen til. Lad so se lidt på den!I midten af ikonen ses fødselsgrotten og Maria, der hviler foran den. I grotten er der helt sort – det er det guddommelige mørke, som vi mennesker ikke kan se igennem. Guds mørke. Det er også dødens mørke, - så det, at vi ser det her, er samtidig et forvarsel om Jesu død. Ved overgangen til verden ligger det lille svøbte barn i krybben. Oksen og æslet varmer barnet med deres ånde.

Maria ligger på en fin svungen rød mandorla – med guldborter i begge ender. Hun er iført sin brun-røde kappe, der fortæller os om, at kærlighed er hendes drivkraft. Hun vender ryggen til barnet – og ser ind i sig selv. Hun er den nye Eva – ligesom barnet er den nye Adam. Hvor Eva og Adam sagde ”nej” til Guds vilje – siger Maria og hendes søn ”ja”.

Ned over bjerget stråler Guds lys – det deler sig i 3 – Det er den 3-enige Gud, der står bag det under, der her sker.

Englene tv. viser, at Guds herlighed er kommet til jorden – og de lovpriser og synger: Ære være Gud i det højeste..”

Øverst tv. kommer de 3 vise mænd for at bringe gaver til den nyfødte. De har set det guddommelige lys og er kommet for at tilbede det.

Nederst th. sidder jordmoderen Salome med det nyfødte barn – og slavinden forbereder badevandet – de to kendes fra Jakobs forevangelium.

Nederst tv. sidder Josef. Han taler med en mand i skindtøj – bagvaskeren kaldes han, - en slags skyggefigur, der vil så tvivl i Josefs sind. Få ham til at stille spørgsmålstegn ved det med jomfrufødsel?

Livstræerne, akacier, gror frem af klippen og viser, at det er Paradisets virkelighed, der er kommet til jorden.

Ikonen fortæller, hvad der skete dengang udenfor Betlehem. Men den handler også om os. I vores hjerte er der en krybbe, som kan fyldes af Gudsbarnet – af guddommeligt nærvær. Maria er indgangen til dette barn. Som hun vender sig indad, må vi også gøre det – for at opleve julens under. Og vi må komme til at kende sårbarheden i os selv, længslen efter det lille barn og den himmelske virkelighed, der bliver født med ham. Selv dyrene på ikonen – æslet og oksen – og det, de kan være billeder på i os - er rettet imod barnet.  Alt er fred – fordi alt er samlet om dette ene – at Guds kærlighed bliver menneske. Fristeren vil også være der i os – som han er det i Josef. Men det at vi kender ham, kan give os kraft til at holde ham på afstand, så vores hjerte kan finde fred.

Stilhed 8 min.

Halleluja - ortodoks

Læsning fra Akathistoshymnen:

Ny er skabningen! Det har han vist os,

Skaberen, som blev fremvist for os,

der blev til ved ham.

Fra en livmor, ubefrugtet, skød du op.

Du beskyttede din mor, der var uskyldig som før,

blot for at vi kunne betragte det under, og synge til hende:

"Vær hilset, uforgængelighedens blomst!

Vær hilset, selvbeherskelsens træ!

Vær hilset, du, som lod en forudanelse om opstandelsen lyse op!

Vær hilset, du, som viser os englenes liv! ….

Vær hilset, brud uden brudgom!”

Når vi ser på dette barn, det anderledes,

vil vi selv gøre vores tanker fremmede for verden,

og vende vores sind imod himlen.

For den Høje har vist sig på jorden,

som et ydmygt menneske,

fordi han vil trække alle dem op til sig, som i tillid råber:

"Halleluja".

Halleluja – ortodoks

Hel var han hernede på jorden,

og dog forlod han aldrig det høje,

Ordet, som ikke kan rummes på skrift!

Rejsen herned var guddommeligt optog,

men gik dog ikke fra et sted til et andet.

Det endte med fødsel, og moderen, jomfruen,

udvalgt af Gud, kunne høre:

"Vær hilset, hjemsted for grænseløs Gud!

Vær hilset, dør til helligt mysterium! ….

Vær hilset, du, som gør modsætninger til ét!…

Vær hilset, gennem dig blev der åbnet for Paradis!…

Vær hilset, nøgle til Kristi rige!

Vær hilset, brud uden brudgom!"

Alle slags engle var ude af sig selv

over mesterværket, at du blev til menneske.

For de forstod at han, der var utilgængelig som Gud,

som menneske blev tilgængelig for alle,

for han lever sammen med os,

og hører fra alle:

"Halleluja".

Halleluja – ortodoks

Forbønner - med Kyrie Eleison imellem hver bøn

Herre, vor Gud.

Du er større end vi fatter

Dit lys og din kærlighed overgår alt, hvad vi kender til.

Vi ber dig - Omslut vore liv med dit lys – det ber vi om

Herre Jesus, du blev født iblandt os for at dele alt med os

Lær os at mærke dig – også når livet gør ondt

Tænd din glæde i os – det ber vi om

Du gode Helligånd

Vi takker dig, fordi vi må være forsamlet her

i dit guddommelige nærvær

Lad os bringe dit nærvær med os herfra,

og lad os bringe det videre til andre mennesker – det ber vi om

Vi ber for alle mennesker,

der lever i smerte og angst og ensomhed.

Lad dit julelys komme også til dem

Vi ber for alle vore kære – og for os selv

Lad os mærke din juleglæde. Det ber vi om

Fredskys

I sin sidste tale til disciplene sagde Jesus til dem:

”Min fred efterlader jeg jer – min fred giver jeg jer!”

Lad os nu alle bringe Guds fred videre til hinanden ved at ønske hinanden Guds fred – og lad os give hinanden et synligt tegn derpå.

Nadverliturgi

Herunder synges ”O du Guds Lam” (439)

Kirsten Holst

Salme: Mit hjerte altid vanker (125)

Bøn

Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Far,

fordi du har styrket os med dine livgivende gaver

Du, håbets Gud

Du giver os drømme om menneskehedens fuldendelse

og lader os arbejde med på op­fyldelsen af dem.

Gør os stærke i håbet og udholdende i kampen

for en ny jord, hvor retfærdighed bor.

Lad os engang frydes ved synet af din herlighed,

og idet vi skuer dig, vor Gud, som du er - ansigt til ansigt,

vil vi blive dig lig i al evighed

og lovprise dig uden ophør.

Ved Kristus, vor Herre. Amen!

Velsignelse

Salme: En rose så jeg skyde ( 117)

Tekstlæsning : Joh. 1,1-4,9,14

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke….

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden…. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Udgang

Procession ud med juleikonen og Bethlehem-lyset – kirken i mørke

Alle har fået udleveret et lys – alle får tændt deres lys ved Bethlehem-lysets flamme, mens de synger ”Dejlig er jorden”. Derefter ”Jubilate deo, jubilate deo, Halleluja” (som kanon)