Adventstid 2013
Advent er forberedelse til jul. Ordet advent betyder ”han kommer”, og den, som kommer, er Jesusbarnet. Det er ham, vi forbereder os til at tage imod. Men hvem er dette helt særlige barn? Hvad handler julen egentlig om?
Ja, julen er svær at forstå: At Gud i sin himmel så al den lidelse og fortvivlelse, der var blandt mennesker, og derfor besluttede selv at træde ind i vores virkelighed for at vise os på vej!At han lod sig føde i et lille barns skikkelse for at lære os, at Gud kan bo i det skrøbeligste, det fattigste, det enkleste, og at han er os nær, når vi er skrøbelige, fattige og enkle! At Gud igennem det lille barns skikkelse ville vække vores kærlighed til ham og til hinanden! At Gud i det lille barn kom os så nær, at vi kunne røre ved ham, og at verden derved skiftede karakter og blev fyldt med håb! Og at alt dette gentager sig hver eneste jul.
Dette kan vi ikke forstå, men vi kan mærke noget af det! Vi kan nemlig kende det på, hvad det skaber i verden. Vi kan se på os selv, se hvad det skaber i os: Igennem hele adventstiden tænder vi lys og skaber hygge i vores hjem. Vi forbereder os til julen og pynter og bager kager oglaver mad, for at alt kan være klart til juleaften, til når det sker – eller vi glæder os over, at andregør alt dette, hvis vi ikke selv kan! Vi har så mange traditioner, der må opfyldes, for at advent og julkan føles helt rigtigt. Vi skal have adventskrans, så vi langsomt kan nærme os julen ved at tænde et lys mere hver søndag. Vi skal nå at have kontakt med en masse mennesker før jul – se dem eller sende dem hilsner, skrive julekort eller ringe dem op. Og vi skal have købt gaver, til små og store -og helst de helt rigtige, så vi kan glæde hinanden mest muligt. Fjernsynet sender julekalendere, som rigtig mange af os gerne ser, både børn og voksne, og lige før juleaften skal vi pynte juletræ og gøredet sidste klart. Juleaftens dag går mange i kirke, og bagefter er familierne samlet til julefejring.
Midt i alt dette kan vi nogle gange næsten glemme, hvorfor det er, vi holder jul, glemme at Jesusbarnet bliver født midt iblandt os. Men hvis vi ser på alle vores handlinger, så lever julen og hele dens budskab til os meget stærkt i vores sind. Måske kunne julens følelse blive endnumere levende i os, hvis vi ind imellem standsede op - midt i travlheden - og bevidst huskede på dens egentlige indhold – lod det leve mere med i vores advent og jul. For i det budskab er der så meget glæde – glæden lyser og stråler ud af juleevangeliet – ud fra barnet i krybben i den fattige stald, og den stråler ikke kun til dem, der i forvejen har meget og er glade. Den stråler også til dem, der må undvære – til alle dem, der ligesom barnet er fattige, og det kan vi mennesker være på mange måder: Måske må vi undvære dyre julegaver eller gaver i det hele taget, måske må vi undvære fællesskab eller savne nogle af dem, vi holder allermest af. Gudsbarnet fødes ind i den yderste fattigdom – for at dele enhver fattigdom med os. Netop der i den fattige stald udbreder Gud sit strålende lys. I mørket og stilheden julenat folder Gud sin kærlighed ud på jorden, så den når og omslutter hvert eneste menneske og fortæller os alle om, at godhed findes, og at Guds kærlighed er større end alt andet – også større end livet og døden. Julenat er alle vi mennesker – uanset hvad vihar og ikke har - forenet i hans kærlighed og forenet også med dem, der ikke mere lever iblandt os, men som stadig er i Guds kærlighed.
Adventstiden kan åbne os for, hvad julen egentlig er. Hvis vi midt i den dejligeadventshygge og forberedelserne husker, at advent betyder, ”han kommer” – og varmer os ved det – så vil den julestemning, som vi vist alle længes efter, lettere fødes i os.
Advent og jul rummer så meget lys og varme. I alle traditionerne og symbolerne er lyset gemt, men mest skinner det fra den begivenhed, der er centrum for det hele. Budskabet om, at Gud lader sig føde midt iblandt os for at dele alt med os, rummer en glæde så stor, at englenes himmelske hærskare julenat må synge den ud for hyrderne på marken – og for os!
Med ønsket om en glædelig adventstid!
Lene Højholt
|