ET ORD FRA GUD

              Mange mennesker længes efter, at Gud skal være en levende og nærværende realitet i deres liv. Men han er så fjern! Han opleves så fjern! Og hvis jeg som menneske sidder midt i alt det, der gør ondt – hvor er han så? Hvordan kan han være til stede i mit liv, når jeg ikke mærker det? Sådan kan vi spørge os selv.

              Men han kan være til stede, og det er han! Vi mennesker har ofte bare ikke udviklet sanser, der kan opleve ham. Gud er jo ånd – han er ikke fysisk og konkret og bastant, som vi er det, og derfor kan vi ikke opfatte ham med de samme sanser, vi bruger i kontakten med hinanden eller med alle andre fysiske ting. Vi kan heller ikke tale højt med ham – eller det kan vi godt, men vi kan ikke med vores fysiske ører høre hans svar. Det betyder dog ikke, at han ikke er der og ikke taler til os. Han gør det bare på andre måder, og vi må lære at opfatte og mærke og høre ham. Det kan vi, fordi vi også er ånd. Vi er ikke kun fysiske skabninger, vi er åndelige individer, og vi kan udvikle åndens sanser. Det kræver, at vi gør noget for det, men det er ikke så vanskeligt, for evnen til det ligger skjult i os – ligesom evnen til at gå på vores fødder gør det. Vi skal bare træne det lidt.

              Gud skabte jorden og hele universet – alt er udgået fra ham. I skabelsesberetningen fortælles det, at Gud skabte med sit ord, f.eks. ”Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys” (1. Mos 1,3). Hvad det egentlig betyder, og hvordan han gjorde det, kan vi aldrig komme til at fatte eller forstå, men der siges noget vigtigt til os, når det hedder, at Gud skabte med sit ord. Der siges nemlig, at alt, hvad der er, er et ord til os fra Gud. Alt, hvad vi ser omkring os, fortæller os om Gud – det er Guds tale til os. Hvis vi kan lære at høre den tale, så er Gud pludselig ikke mere fjern, så kommer han os helt nær.

              Her om foråret, hvor alt springer ud og står så frodigt omkring os, lyder Guds tale til os måske kraftigere end normalt. Det er svært ikke at opleve foråret som et under, fordi det er så overvældende og smukt. Derfor er foråret et godt tidspunkt at øve de åndelige sanser. Foråret i sig selv taler jo til os om, at døden og mørket aldrig får det sidste ord. Igennem vinteren er alt vissent og tilsyneladende dødt, men livskraften er ikke død. Usynligt ligger den inde i løg og rødder, og når lyset og varmen kommer, vækkes den, og så sprænger den sig vej ud. Sådan er det også med livskraften i et menneske. Depression og sorg og mørke kan næsten slukke livet, men pludselig en dag – uden at vi forstår hvordan - kaldes livskraften ud igen, og vi får nyt mod. Sådan er det også med dødens mørke. Heller ikke det mørke kan holde på os, for Guds lys og varme kalder livskraften ud igen – ikke til liv i den fysiske verden, men til liv hos ham.

              Det er ikke kun i det store perspektiv, Gud taler til os. Han taler også til os igennem de små ting, igennem en lille blomst - om skønhed og ynde og styrke på trods af skrøbelighed; igennem en sten om styrke og udholdenhed. Rislende vand fortæller os om renhed og renselse – og om dåben, der for altid gør os til hans børn. Hvis vandet er forurenet fortæller det os om mennesker, om hvor dårligt vi nogle gange passer på det, der er givet os. Et lille barn fortæller os om tillid og åbenhed, noget vi alle har i os, men som vi som voksne ofte glemmer at leve. Det lille barn fortæller os også om Guds godhed og storhed og om hans tillid til os. Tænk, at vi mennesker får lov til at få sådan et lille barn – og få ansvaret for det.

              Gud skabte ikke kun engang i en uendelig fjern fortid. Han skaber hele tiden, hvert forår og hver eneste dag. Han skaber i tingene, vi ser omkring os; men han skaber også i hændelser. Meget skaber vi selv, men nogle gange sker der ting for os, som er Guds tale til os. Det bliver afgørende ting i vores liv, men det behøver ikke være store ting. Udefra set kan det være ganske små ting, men for os får det pludselig stor betydning, f.eks. at et andet menneske smiler til os, eller at et menneske kommer på besøg. Nogle gange berøres vores hjerte på den måde, og når det sker, så er Gud med i det. Så er det ham, der vil give os mod eller forståelse eller mening - eller blot vil lade os føle den kærlighed, han altid omslutter os med. Hver eneste dag taler han til på mange måder, og det er en stor hjælp i livet at lære at lytte til hans ord.

              Hermed vil jeg ønske alle en god sommer!

Lene Højholt