MIRAKLER

          Den 30. september får vi i Grenaa Kirke besøg af Niels Christian Hvidt, der skal tale om ”mirakler”, om ”møder mellem himmel og jord”. Det skal han gøre på baggrund af sin bog ved sammen navn, en bog, der har vakt stor interesse og er blevet solgt i stort oplag. For tiden arbejder Niels Christian Hvidt på et forskningsprojekt, der er finansieret af medicinalfirmaet Lundbeck, og som omhandler forholdet mellem tro og helbred.

          I den lutherske kirke har det ikke været særligt almindeligt at tale om mirakler og andre overnaturlige fænomener, men når vi læser biblen, er såvel Gammel som Ny Testamente fyldt med beretninger om sådanne hændelser. Jesus selv og apostlene efter hans død udførte mange mirakler, såvel helbredelser som dødeopvækkelser, men også andre former for mirakler.

          Niels Christian Hvidt skriver i sin bog om femten nutidige mirakler, lige fra historier om grædende ikoner til beretninger om stigmatiseringer (mennesker der spontant får Jesu sårmærker) og helbredelser, og han belyser miraklernes historiske og aktuelle rolle indenfor såvel teologi som naturvidenskab.

          En fortælling i bogen, der har gjort dybest indtryk på mig, er beretningen om en lille pige, Audrey, fra USA, der kun 3 år gammel blev svært hjerneskadet, efter at hun var faldet i familiens svømmepøl. Efter ulykken var hun ikke i stand til at bevæge sig, tale eller spise uden hjælp. Året efter ulykken rejste hendes mor til Medjugorie i Bosnien med hende, - et sted, hvor jomfru Maria igennem en årrække dagligt har vist sig for nogle børn, og som derfor er blevet et stort pilgrimsmål. Audrey og hendes mor var til stede i kirken ved 2 åbenbaringer, og begge gange skete det, at et af børnene, der modtog åbenbaringerne, bagefter gik hen og talte til Audrey, hvilket var helt usædvanligt, da børnene normalt aldrig talte med nogen efter en åbenbaring. Han talte til hende på kroatisk, og selv om Audrey ikke forstod, hvad drengen sagde til hende, var hun meget opmærksom. Audreys mor fortæller, at hun er overbevidst om, at Audrey på en eller anden måde har været i kontakt med jomfru Maria under åbenbaringerne.

          Ikke længe efter hjemkomsten til USA begyndte Audrey at vise tegn på lidelser, hvis årsag lægerne ikke kunne redegøre for. Hendes lidelser mindede om Jesu lidelser, sådan som evangelierne beskriver dem, og særligt op mod påske blev de tydelige. Spontant opstod der således blødende sår på hendes hænder og pande og i hendes side; liggende og stille gennemlevede hun hele Jesu lidelse.                          

          I tusindvis af troende er i dag overbeviste om, at Audrey er et redskab for Guds underfulde indgriben, og pilgrimme strømmer til hendes hjem, så mange at der er 1½ års ventetid på at komme ind til hende, og hendes familie har måttet indrette deres hjem til at modtage de mange besøgende; de har bl.a. indrettet deres garage til et lille kapel, hvor det er muligt at holde gudstjeneste, og hvor de besøgende kan bede. I Audreys nærhed sker der mange mirakler, mennesker helbredes for svære sygdomme, og ikoner og statuer græder. Audrey leder mange mennesker til Gud, fordi også deres bøn i hendes nærvær inderliggøres.

          Niels Christian Hvidt skriver om, at der er et teologisk problem i forbindelse med Audreys lidelser. Hun lider med Kristus, men det har mange i kirkens historie gjort før hende, bl.a. Frans af Assisi, der også fik Jesu sårmærker. Det teologiske problem består i, at Gud aldrig vil påtvinge et menneske en sådan opgave; den vil kræve menneskets samtykke, hvilket betyder, at Audrey på en eller anden måde overfor Gud må have indvilliget i at bære sit kors. Da dele af hendes hjerne ikke er funktionsdygtig, og hun alligevel har samtykket, må hun således kunne kommunikere umiddelbart, ”sjæl til sjæl” med Gud, uden at det involverer hele hendes hjernes aktivitet. Dette rejser store spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er, for hvis Audrey har kunnet kommunikere således med Gud, uden ord og uden en normal bevidsthed, betyder det, at vi er meget mere end vores ord og tanker og også, at det er muligt for et menneske at have kontakt med Gud på et meget dybt indre plan, der eksisterer bag hjernens normale aktiviteter. Audrey er på den måde med til at lukke op for en dybere forståelse af, hvad et menneske er, og af menneskets veje til Gud og hans til os.

          Det nærmeste, jeg selv har været på et konkret mirakel, var for nogle år siden, da en Maria-ikon græd i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg besøgte kirken og var med til en gudstjeneste der, mens ikonen græd. Ikonen lå i en glasbeholder, og ned over ikonen løb der en slags olie. Nederst i glasbeholderen blev olien opsamlet af store stykker vat. På glasset lige over Marias øjne var der dug som fra tårer. Det var en stor oplevelse at være til stede i kirken; én ting var det fysiske fænomen, som i sig selv var bevægende, men det egentlige og største var den helt specielle atmosfære af højtid og gudsnærvær, som jeg følte mig omgivet af i rummet, og som såvel i mig som i de mennesker, jeg fulgtes med, fremkaldte en stærkt hjerteåbnende følelse.

            Det er umuligt at forklare, hvad et mirakel er. Når det forekommer, er det, som Niels Christian Hvidt skriver det, et møde mellem himmel og jord. Det er Guds uforklarlige indgriben i menneskers dagligdag. Men det er vigtigt at huske, at Gud ikke kun griber ind i menneskers liv igennem de store og konkrete mirakler. Egentlig er hver eneste dag, vi får lov til at leve, et mirakel, som vi blot ikke tænker så meget over. Og ofte leder Gud os i vores liv, måske uden at vi bemærker det. Jeg er sikker på, at sådan er det, og det er det egentlige mirakel, som vi kan leve vores liv på.

          Når det alligevel kan være vigtigt også at forholde sig til de konkrete mirakler, så er det, fordi Gud har en mening med at sende dem ind i vores virkelighed. Mirakler kan være som et tegn eller en påmindelse til os alle om, at Gud virkelig griber ind i menneskers liv, og det at høre om mirakler og helbredelser kan være en hjælp til at skærpe vores sanser imod Guds virkelighed og måske hjælpe os til at blive mere opmærksomme overfor hans indgriben i vores eget liv. Dermed kan det give os en større tillid til, at vi altid er omgivet af Guds kærlighed og i hans hånd.