REJSE TIL ASSISI I ITALIEN

         Nu nærmer sommeren sig, og mange forbereder sommerferiens udflugter og rejser. Der er mange muligheder for at komme ud – på egen hånd – med familie og venner – i egen bil eller på arrangerede rejser. Men når man er blevet ældre og lidt træt, så er mulighederne ikke længere så mange, og lysten til at komme ud er der måske heller ikke. Men det er stadig muligt at rejse i tankerne og igennem andres beretninger. Derfor vil jeg fortælle lidt om de rejser, jeg hver sommer arrangerer til byen Assisi i Italien.

I begyndelsen af 1200-tallet levede der her i Assisi en hellig mand, Frans hed han. Efter en alvorlig sygdom som ung, blev han opfyldt af en dyb længsel efter at kende Gud. Han ikke vidste, hvordan han skulle bære sig ad med at finde ham, men så begyndte han, at leve sig ind i Jesu liv. Det gjorde han så intenst og oprigtigt, at Jesus blev nærværende som menneske ikke kun for Frans, men for alle dem, der efterhånden blev inspireret af Frans og fulgte ham. Og der var mange, som fulgte ham. Den franciskanske bevægelse bredte sig som lynild ud over hele Europa, og gråbrødrene, som franciskanerne kaldtes, kom også til Danmark, hvor de prædikede om Jesu kærlighed. De byggede også spedalskhedshospitaler og tog sig af alle nødlidende, fordi alle for dem var Guds børn og derfor deres egne brødre og søstre. Frans elskede naturen, og også den blev igennem hans inspiration levende for mennesker. Det fortælles om ham, at han prædikede for fuglene, og at de kom og satte sig på ham. For Frans var alt i naturen skabt af Gud og derfor som et ord fra Gud til mennesker, - et ord, der kunne fortælle om Guds væsen og kærlighed.

Lige siden Frans’ tid har Assisi været befolket af munke og nonner - eller brødre og søstre, som de kalder sig. De er alle gået i Frans’ fodspor og forsøger at leve livet i overensstemmelse med det, han viste dem. Assisi er en fredet by og ser i dag ud næsten, som den gjorde i middelalderen, da Frans levede. De gamle huse, de mange klostre og kirker, der findes i byen, og den storslåede udsigt over sletten nedenfor gør, at den besøgende føler sig hensat til en anden tid. Byen er bygget af helt lyse og rosafarvede sten, og når solen reflekterer sig i de rosafarvede kirker og huse får byen et helt specielt lys og en stemning og atmosfære, der næppe findes andre steder. Assisi er også en turistby med mange mennesker; men alligevel rummer den en stilhed og en fred, som berører alle, der besøger den.

På de rejser, jeg arrangerer til Assisi bor vi i et kloster hos nogle søde nonner, der også laver mad til os. Hver dag begynder vi med en andagt i en lille og meget gammel kirke i klostret, og efter andagten går vi ud og ser på byen og alle stederne fra Frans’ liv. Mange af stederne er der bygget kirker, så der synger vi lidt og beder en bøn, eller vi deltager i brødrenes og søstrenes gudstjenester og lytter til deres meget smukke sang. Hele byen ånder fred og bringer på en uforklarlig måde den besøgende tæt på Gud – og også tæt på de mennesker, man er sammen med. Derfor bliver der også altid en stor fællesskabsfølelse imellem dem, der er med på rejsen, og det er måske næsten den største oplevelse – at være sammen med andre, måske helt fremmede mennesker, og så opleve at komme så tæt på hinanden. Det er, som om det at rejse sammen - med en fælles længsel efter Gud – næsten gør os til brødre og søstre, mens vi er sammen.

I bjergene over Assisi er der nogle huler, hvor Frans og brødrene ofte tilbragte mange dage i fordybelse og bøn. Disse huler besøger vi også, og når vi går eller kører tilbage til byen, er der en helt utrolig udsigt. Især om foråret er der smukt, for så blomstrer gyvlerne ned over hele bjerget, og den gamle middelalderby ligger for foden af det.  

              Assisi er helt igennem præget af Frans og den franciskanske ånd. Frans’ religiøse sind taler meget til mennesker i dag. Den franciskanske religiøsitet er enkel, enfoldig og ydmyg på en livsbekræftende og meget konkret måde, som vækker glæde i de fleste.

              En lille fortælling om Frans giver et levende billede på dette. Frans bad en af sine brødre om at gå med op til Assisi for at prædike om Jesu kærlighed. Hele dagen gik de rundt i Assisi og talte med mennesker og viste omsorg og hjalp, hvor der var brug for det. Broderen spurgte så Frans, om det ikke var meningen, at de skulle forkynde Jesu kærlighed, og Frans svarede, at det havde de jo gjort hele dagen. Frans taler ikke om de kristne værdier, han lever dem, og det kan vi alle lære meget af også i dag.

Med ønsket til alle om en god sommer

Lene Højholt