Salme 23

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,

han lader mig ligge i grønne enge,

han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny,

han leder mig ad rette stier

for sit navns skyld.

Selv om jeg går i mørkets dal,

frygter jeg intet ondt,

for du er hos mig,

din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig

for øjnene af mine fjender.

Du salver mit hoved med olie,

mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig,

så længe jeg lever,

og jeg skal bo i Herrens hus

alle mine dage.

              På en af søndagene her imellem påske og pinse hører vi i kirken en af de dejligste og mest trøsterige tekster fra Gammel Testamente. Det er Salme 23 – en af Davids salmer, hvor et menneske lovsynger Gud som sin hyrde. Dette menneske har oplevet, hvor vanskeligt livet kan være, og det har fundet fred i tanken om, at uanset hvordan verden og livet er, så er Guds kærlighed og omsorg der bag alting – og midt i alting. Uanset hvad vi mennesker kan yde – også selv om vi er et sted i livet, hvor vi ikke kan yde noget som helst, så er Gud alligevel den gode hyrde for os. ”For sit navns skyld”, siger teksten – ikke for vores skyld, for det vi præsterer og gør os fortjent til, men for sit navns skyld. Fordi han er Gud og vil det bedste for os.

              Salmisten her kender til smerte, men også til at Gud er med i smerten og altid følger og støtter og bærer. ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst”, siger han. Mørkets dal – det er jo netop dér, hvor det gør ondt at være – dér hvor man er ramt af livet, af sygdom eller tab af den ene eller den anden slags - eller det kan være dødsriget, ”dødsskyggens dal”, som det hed i den gamle oversættelse af biblen – det, sted, de fleste af os frygter. Men selv dér – i det, der gør allermest ondt, og dér hvor selve livet er tabt – selv dér frygter salmisten intet ondt, fordi Gud er der. Det ved han, og den viden vil han med sin sang give videre til os.

              ”Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender”, synger han. Og fjenderne er ikke kun de mennesker, vi i vores liv får imod os. Fjenderne er alt det, der truer vores liv. Alt det, der gør ondt, alt det, der rammer os – og alt det i os selv, som vi ikke magter at have med at gøre. Bag alt dette, bag al uroen, er der et sted indeni os selv, hvor vi altid er hos Gud. Og når vi dør, så er vi stadig dér – i hans nærhed – og han er altid parat til, som salmisten siger, at fylde vores bæger ”til overflod”.

              Teksten vil trøste os, og give os en fornemmelse af det liv med Gud, som vi altid kan have med os, hvor vi end er i vores liv – eller i vores død. Normalt er vi tilbøjelige til at identificere os helt med, hvad der sker med os og omkring os. Salmisten fortæller os om en anden måde at være til på – hvor Guds nærværelse altid er det vigtigste, og hvor alt det andet ikke spiller lige så stor en rolle. Sådan kan vi måske ikke være til, når livet kræver os med alle sine aktiviteter og gøremål – eller når det er fyldt med smerte - så glemmer vi det! Men det forsvinder ikke – det er bare os, der forsvinder fra det for en stund. Gud venter på os – altid parat til at fylde vores bæger. Og den dag vi ikke mere er i dette fysiske liv, så tager han imod os for sidste gang på en måde, så kan vi med salmisten kan sige: ”..og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.”

              Derfor skal vi prøve fortrøstningsfuldt at være til i det, der er – både når det er glæde, og når det er smerte. I tillid til at Gud tager vare på os. Og selv i de perioder, hvor livet er mest smerte, dér skal vi forsøge at huske, at der også altid er noget at glæde sig over – det er vigtigt at holde fast på det og at se det. F.eks. lige nu hvor naturen udfolder sig så helt forunderligt omkring os, og dermed bekræfter livet for os endnu engang. Så stort, så smukt og så overvældende som vi ser det i naturen, er livet – midt i alt det andet, det også er. Og sådan er det, fordi Gud står bag det og vil have, at det skal gro. Og fordi han altid står inde for os og bærer os i gode hænder, uanset hvad der sker.