STILLEGUDSTJENESTE - HØST

LITURGI

- for gudstjenesten 27. september 2009

Indtog - med ikoner, vin og brød

Gloria tibi, Domine, Domine.  (Ære / lovsang / glædessang til dig, Herre)

Nådeshilsen

Salme: Nu falmer skoven - nr. 729

1. læsning: Sal. 104,1-18,24

Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor!

Du er klædt i højhed og pragt;

du hyller dig i lys som en kappe,

du spænder himlen ud som en teltdug.

Du rejser din højsal i vandene,

du gør skyerne til din vogn

og farer frem på vindens vinger.

Du gør vindene til dine sendebud

og den flammende ild til dine tjenere.

Jorden gav du sin faste grundvold,

den rokkes aldrig i evighed. 

Urdybet dækkede den som en dragt,

vandet stod op over bjergene.

Det flygtede for din trussel,

skræmt af din torden løb det sin vej

op over bjerge og ned gennem dale

til det sted, du havde fastsat for det.

Du satte en grænse, det ikke må overskride,

det skal ikke dække jorden igen.

Du lader kilder springe frem i dalene,

mellem bjergene baner de sig vej,

de giver vand til alle de vilde dyr,

vildæsler får slukket deres tørst.

Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,

på grenene sidder de og kvidrer.

Du vander bjergene fra din højsal,

jorden mættes med frugten af dit værk.

Græs lader du gro til kvæget

og planter til tjeneste for mennesker,

så der frembringes brød af jorden

og vin, der giver mennesker glæde.

Deres ansigt glinser af olie,

og brødet giver mennesket nye kræfter.

Herrens træer mættes,

Libanons cedertræer, som han har plantet.

I dem bygger fuglene rede,

i enebærtræerne har storken sin bolig.

I de høje bjerge holder stenbukken til,

i klipperne er grævlingens skjul.

Hvor er dine værker mange, Herre!

Du har skabt dem alle med visdom,

jorden er fuld af dit skaberværk.

Stilhed ca. 7 min.

Ostende nobis Domine, misericordiam tuam. Amen! Amen!

Maranatha! Maranatha. (Vis os din barmhjertighed, Herre. Kom snart)

Bøn (Serapion)

Vi lovsynger dig, Gud,

du som var til før verden blev skabt,

du som er uudgrundelig, usigelig og ufattelig

for ethvert menneske.

Vi lovsynger dig, som har gjort dig selv kendt

gennem den enbårne Søn!

Vi lovsynger dig, usynlige Far.

Du er livets kilde,

lysets kilde,

al nådes og sandheds kilde.

Vi ber dig:

Gør os til levende mennesker!

Giv os lysets Ånd,

sådan at vi kender dig, den sande,

og ham, som du har sendt, Jesus Kristus!

Giv os Den Hellige Ånd,

sådan at vi kan forkynde

dine usigelige hemmeligheder!

Lad Herren Jesus Kristus tale i os

og lad Den Hellige Ånd

lovsynge gennem os.

Du er over alle navne - ikke bare nu, men til alle tider. Amen!

Svar med: Kyrie, Kyrie,  eleison.  (Herre forbarm dig)

Forbønner med Kyrie eleison

2. læsning: Mat. 20,1-16

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Halleluja

Refleksion

Teksten, vi lige har hørt, handler om vingårdsarbejdere, men den kunne lige så godt handle om ethvert andet arbejde – eller om andre situationer i livet, hvor mennesker er sammen.

Nogle af arbejderne i teksten bliver ansat af vingårdsejeren fra morgenstunden, og de bliver lovet en bestemt løn for deres dagsarbejde. Flere gange i løbet af dagen går vingårdsejeren hen på torvet og ansætter nye arbejdere – de sidste først 1 time inden arbejdsdagen er slut. Da lønnen efter endt arbejde skal udbetales, får de alle det samme, - og de, der har arbejdet kortest tid får oven i købet deres løn først.

Det strider mod den almindelige retfærdighedsfølelse, og de, der har arbejdet hele dagen bliver vrede og skælder ud. Vi kan sikkert alle godt forstå dem – hvordan de føler det. De bliver uretfærdigt behandlet.

Men hvis vi prøver at se denne dag fra et andet perspektiv, et indre perspektiv, så ser forløbet af den helt anderledes ud: Alle arbejderne gik hjemmefra om morgenen i håb om at få arbejde. De, der fik det først kunne arbejde roligt hele dagen med fred i sindet – lønnen og maden var sikret. De, der fra begyndelsen blev forbigået, måtte stå tilbage på torvet – med følelsen af at være forbigået – men også med angsten for ikke at tjene daglønnen. Og jo længere de stod der, jo værre blev det formodentlig. Hvem fik den bedste dag? Hvem fik den sværeste? Ja, egentlig kan vi ikke vide det – og det vil teksten have os til at reflektere dybere over. Fra et indre perspektiv – måske fra Guds perspektiv – er det ikke indlysende, at den, der først fik arbejde, også har fortjent den højeste løn.

Hvordan kan vi mennesker sammenligne os med hinanden? – vi kender jo ikke andre menneskers følelser og ved ikke, hvordan andre oplever deres liv. Det ved kun Gud, der kender os alle. I hvert fald er det sikkert, at fra et dybere – eller højere – perspektiv, så ser alting anderledes ud, end vi sådan lige opfatter det.

De af os, der i teksten identificerede sig med de arbejdere, der følte sig uretfærdigt behandlet – og det er jo nok de fleste af os – vi kan jo spørge os selv, hvorfor vi gjorde det! Hvorfor ve dømte efter, hvem der arbejdede mest og ikke efter, hvem der havde det sværest.

Vingårdsmanden – eller Gud – dømmer slet ikke. Han giver alle arbejderne den samme løn, den samme kærlighed.

”Min ven.. Tag det, der er dit, og gå!” siger han til alle arbejderne – og sådan vil han også have os til det. Vi har alle vores – af rigt og godt, men også af smerte og modgang. Gud vil have os til at se på gaverne – på det, der er vores, som vi har fået. Hver for sig har vi fået vores i rigeligt mål. Taknemmeligheden over det skal være vores grundsten, det, vores identitet hviler på – og ikke utilfredsheden med, hvad de andre har.

”For Himmeriget ligner en vingårdsejer..” – med de ord begyndte vores tekst. Når vi sammen kan glæde os over, at vingårdsejeren elsker os alle – når vi kan dele med hinanden i glæde, så kommer Himmeriget i et glimt til stede imellem mennesker, så bliver det nærværende imellem os. Og det er jo det, vi længes efter! Amen!

Stilhed 15 min

Salme:

Fra et dyb af smerte råber vi til dig, 

Gud vi beder dig om nåde, for hele verden vånder sig i sorg.

Vend dit øre til det smertefulde skrig - fra de undertrykte skarer,

som kun hos dig kan finde håb og trøst. 

Gud sæt os fri! Og lad retfærdigheden fylde landet, 

velsigne os med dage af evighed.

Gud, send din Ånd, at vi må se dit rige komme til os

med glæde, liv og fred.- Kyrie eleison!

Brasiliansk kyrie

Nadverliturgi

Præst                       Opløft jeres hjerter til Herren

Menighed                      Vi opløfter vore hjerter

Præst                       Lad os takke Herren, vor Gud

Menighed                      Det er værdigt og ret.

Præst: Det er i sandhed værdigt og ret, at vi altid og alle vegne takker dig, Gud Fader, Almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå. Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde. Med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle synger vi din herligheds lovsang:

Menighed synger:

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.

Himlen og jorden er fuld af din Herlighed

Hosianna i det højeste!

Præst:                      Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.

Menighed:   Hosianna i det højeste!

Salme:   O du Guds Lam! – nr. 439

Bøn

Vi takker dig, Gud,

fordi du sendte din elskede Søn, Jesus Kristus,

for at frelse os og forkynde din vilje,

han er dit Ord, uadskillelig fra dig.

Du sendte ham fra himlen,

og han blev menneske,

undfanget af Helligånden og født af en jomfru.

Han opfyldte din vilje og skabte dig et folk,

da han udstrakte sine hænder

for at udfri dem, som tror på dig.

Han gav sig selv i frivillig lidelse for at udrydde døden,

bryde djævelens lænker og åbenbare opstandelsen.

Vi ihukommer hans død og opstandelse, og vi beder dig,

at du vil sende din Helligånd over dette måltid.

Forén os alle gennem dine hellige gaver,

og giv os del i Helligåndens fylde,

så vi lover og priser dig ved din Søn, Jesus Kristus.

Amen

Fader Vor

Indstiftelsesord

Uddeling – menigheden modtager brød, dypper i vinen

Under nadver synges: Ubi caritas et amor, ubi caritas Deus ibi est.

(Hvor barmhjertighed og kærlighed er. Dér er Gud)

Bøn

Himmelske Far.

Du som er giveren af alle gode gaver,

giv os at nyde vort daglige brød

– og vort daglige liv – med taknemmelighed.

Giv os at se hinanden med dit blik

og lytte til hinanden med dine ører.

Herre, du, som kan lede og bøje menneskers hjerter,

vi beder dig: Hjælp og styrk alle dem,

der har ansvar for fredens sag i verden

– og for klima og miljø,

for bevarelse af jordens skønhed og mangfoldighed.

Tag nationernes ledere i din mægtige hånd,

vend deres hjerter til dig

og giv dem kraft i striden mod alt, der bryder livet ned.

Lær os at skelne og giv os mod til at handle i din tjeneste.

Det ber vi om. Amen

Velsignelse

Salme: Du gav mig, o Herre - nr. 728

Bortsendelsesord:

Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig! ( Sal.84,13)

Udgang: Laudate omnes gentes, laudate Dominum

(Syng lovsang hele Jorden. Syng lovsang for Vor Gud)