Kristeligt Dagblad

 

Doris Ottesen | 12. september 2011

  http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/432251:Kultur--Et-nyt-liv

Lene Højholts meditative tilgang åbner Det Gamle Testamentes tekster på ny måde

Sognepræst Lene Højholt hører til blandt de præster, der virkelig gør en forskel. I 2006 udgav hun bogen ”Vejen” med undertitlen ”Meditativ fordybelse i Johannes-evangeliet”. Der var tale om en sjælden kongenial gennemlevning af Johannes-evangeliets særlige teologi eller – måske bedre udtrykt – Johannesevangeliet tolket i og med dette særegne evangeliums egen ånd. Dertil var det en både lærd og begavet læsning.

Nu har Lene Højholt med udgivelsen af ”At blive menneske” med undertitlen ”Meditativ fordybelse i den bibelske urfortælling” anvendt samme tolkningsmodel på de mytiske fortællinger i Det Gamle Testamente, det vil sige skabelsen og syndefaldet, Kain og Abel, syndfloden, babelstårnet og Abraham. Det drejer sig altså her om tekster, der ikke umiddelbart er af samme ånd som det gnostisk inspirerede Johannesevangelium, og man kunne derfor frygte, at det ikke på samme inspirerede og inspirerende måde ville lykkes Lene Højholt at åbne disse tekster for den interesserede læser.

Men der er ingen grund til bekymring. Lene Højholt har gjort det igen. Hun har med sin særlige meditative tilgang til disse ældgamle mytiske fortællinger gjort dem til sindbilleder på alment menneskelige erfaringer og problemer og dermed givet dem en helt ny relevans – et helt nyt liv.

Lene Højholt refererer til den firfoldige tolkningsmodel, som består af den historiske eller bogstavelige betydning, den allegoriske eller typologiske tydning, den tropologiske tydning og den anagogiske tydning, som for hende svarer til ”den mystiske vejs” fire stadier: bortvenden fra verden, renselse, illumination og enhed.

Lene Højholt redegør selv for, at hun i denne bog benytter sig af den tropologiske tydning for netop at vise, hvad Bibelens første kapitler har at sige om de menneskelige grundvilkår i verden: ”Fortællingernes konkrete indhold vil blive ’drejet’ og set som en fortælling om sjæleligt indhold. Hvad der er ’udvortes’ vil blive læst som en fortælling om det, der er ’indvortes’.”

Og Lene Højholt tilføjer: ”Denne læsning indebærer også et anagogisk aspekt, for hvis det sjælelige berøres af det bibelske univers, kan denne berøring blive som en tiltale fra Gud.” Det er derfor også fuldkommen logisk, at Lene Højholt afslutter sin gennemgang med et afsnit, der hedder ”Frelsesvejens fuldbyrdelse” og handler om pinsen med Helligåndens komme og Guds velsignelse, altså netop det stade i den mystiske frelsesvej, der handler om illumination.

Det er gennem hele værket en selvfølgelig forudsætning, at det er muligt ved tro og bøn, fordybelse og meditation at komme til en dybere indsigt i de anvendte bibeltekster end den, der umiddelbart tilbyder sig ved en almindelig eller videnskabeligt funderet læsning. Vi befinder os milevidt fra enhver historisk-kritisk metode. Men det er vigtigt at slå fast, at Lene Højholt hverken er ukyndig i denne tolkningsmetode eller tager afstand fra den. Det er blot ikke hendes ærinde. Hun ønsker med sin tolkning at give rum for fordybelse og eksistentielt nærvær, hvilket lykkes i allerhøjeste grad. Bogen er i øvrigt meget smukt illustreret med en række klassiske kunstværker. Dertil kommer et bilag med en række konkret anvisninger på såkaldte ”bibel-vandringer”, det vil sige pilgrimsvandringer med en bibeltekst som det centrale fordybelsespunkt.

Lene Højholt er en begavet og kundskabsrig fortolker, som det er en øjenåbnende erfaring at læse, uanset hvor man befinder sig i det teologiske eller kirkelige landskab. Der er imidlertid ingen tvivl om, at bogen ”At blive menneske” nok især vil finde sit taknemmelige publikum blandt de mange, der føler sig utilfredsstillet af den generelle tekstlæsning, man møder i den folkekirkelige gudstjenestepraksis, og som derfor ønsker sig en dybere indlevelse og mere personlig praksis i mødet med den kristne tilværelsestolkning.