Faste

                      Nu er det fastetid! Som Jesus fastede 40 dage i ørkenen, før han skulle møde Satan og alle hans fristelser, faster vi også hvert år i 40 dage. Vi gør det forud for påsken, for at forberede os til alt det, der sker der. I påsken kommer vi helt tæt på den inderste kerne i vores tro – og også i vores liv, for her gennemleves alle livets facetter. Med Jesus vandrer vi her igennem den dybeste smerte helt ind i døden, og med ham får vi lov til at opleve, at smerten og døden ikke er det sidste. Påskemorgen gennembryder og sprænger Jesus alt mørke – også dødens, og han gør det for vores skyld, for at vi skal vide, at intet kan tage os ud af Guds kærlighed. Uanset hvor tungt livet ind imellem kan føles, uanset hvor dybt dødens mørke kan virke, ”så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset”, som kong David siger til Gud i en af salmerne i Det gamle Testamente (Sal. 139).

                      Hvis vi skal forstå og føle dybden i påskens budskab, må vi først tænke over vores eget liv, og det er, hvad fasten vil have os til. Vi må tænke over, hvad vi længes efter i livet, og hvad vi er bange for. Vi må overveje, om der er noget, vi har gjort, som piner os, og som vi måske skal snakke med nogen om – måske med den, vi har gjort det imod eller en helt anden, der kan hjælpe os til at få fred med det. Det kan også være, at nogen har ramt os på en måde, som piner os, og som vi trænger til at tale om. Og måske skal vi også spørge os selv om, hvorvidt vi skønner nok på det vi har, det livet har givet os. Mange mennesker tænker mere på alt det, livet ikke gav, end på, hvad det faktisk har givet, og måske har vi meget mere at være taknemmelige over, end vi egentlig påskønner og husker. De fleste mennesker har meget glædeligt at se tilbage på, små og store ting, som livet har givet. Meget af det varede ikke ved, men det var der, og det lever stadig i os.

                      Alt dette vil fasten have os til at tænke på for at bringe os tættere på os selv – og også tættere på Gud. Ligesom de fleste af os har hjørner og skabe i vores hjem, som vi ind imellem må rydde op i – sådan må vi også rydde op i vores sind. Så længe alt det gamle fylder meget, er det ikke plads til noget nyt. Så længe gamle hemmeligheder, som vi helst ikke vil tænke på, fylder sindet, så må vi bruge mange kræfter på at holde dem nede, og så har vi ikke meget overskud til livsglæde og bliver let triste.

Fasten vil forberede os til, at påsken skal skabe nyt liv og nyt håb i os. Efter oprydningen i sindet er der plads til nyt liv. Måske har det været svært at se noget af det gemte og måske næsten glemte i øjnene, men når påsken kommer, fortæller den os om Guds kærlighed til os – den kærlighed, der går igennem smerte og død for at dele alt med os. Uanset hvem vi er, og hvad vi har gjort i vores liv, så er vi altid rummet i Guds kærlighed. Han elsker hver eneste af sine børn, og det vil vi opdage, når vi har ryddet alt det hemmelige og smertefulde ud af sindets skab. Når vi ikke mere selv har så meget, der fylder der, opdager vi Guds kærlighed, som altid har været der. Det er der stor lettelse og glæde i. Det hjælper os til, at vi bedre kan acceptere os selv, som vi er. 

At faste er i den kirkelige tradition forbundet med at lide afsavn for noget. Det kan være, at man ikke spiser kød i fasten – eller ikke spiser kød om fredagen, den dag, Jesus blev korsfæstet. Det vigtigste er ikke den ydre faste, men den indre, det at finde tid til at tænke live igennem – ærligt og åbent. Ikke for at få dårlig samvittighed, men for at se, hvad der egentlig gemmer sig. Uanset hvad vi møder i den indre faste, så møder vi bagefter – når det bliver påske - Guds kærlighed og tilgivelse. Der viser han os, at han følger os igennem alt mørke, og at han fører os igennem det til nyt liv og nyt lys. Selv døden fører han os igennem og frem til opstandelsen påskemorgen.

Den kan være en god idé at faste også i det ydre, at vælge et afsavn, for det kan hjælpe os med at huske, at dette er vigtigt. Man kan, som sagt, faste på mad, altså undlade at spise visse ting – det kan også være vin eller søde sager. Fasten kan også være fravalg af fjernsyn – eller noget fjernsyn, for fjernsynet tager jo ofte vores tid, så vi ikke får tænkt nok. Man kan faste på alt, som det koster lidt at skære ned på; men, som sagt, er det ikke den ydre faste, der er den vigtigste – det er den indre. I kirken hedder det, at fasten er en bøns- og bodstid, og det betyder netop, at det er en tid til at vende sig indad og spørge om livets mening og om, hvad livet er og har været - for os.  

Fasten skal ikke bringe os dårlig samvittighed. Den skal bringe os tættere på os selv og på Gud og derved lukke os op for en dybere glæde og mere liv.

En god fastetid til alle!

Lene Højholt