PÅSKEVANDRING

Blomster og lys står på alter

Palmesøndag

Alle samles i sideskibet 

Velsignede ”palme”grene uddeles

Nådeshilsen: Nåde være med jer og fred fra Gud, Vor Fader og Herren Jesus Kristus.

Alle dundrer på døren ind til kirken og råber:

Præst og menighed        Løft jeres hoveder, I porte,

 løft jer, I ældgamle døre,

 så ærens konge kan drage ind.

Kordegn                       Hvem er ærens konge?

Præst og menighed        Det er Herren, stærk og vældig.

Kristusikonen bæres ind i kirken  

Alle følger efter i procession – med grene hænderne.

Alle synger:

”Min sjæl lover Gud og pris hans store navn.

Gå ind ad hans porte med sang

og kend at han er Gud”

Læsning: Indtoget – Mat. 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.«

Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

Sig til Zions datter:

Se, din konge kommer til dig,

sagtmodig, ridende på et æsel

og på et trækdyrs føl.

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

Hosianna, Davids søn!

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

Hosianna i det højeste!

Salme: Gør døren høj (DDS 84)

Til orglets nedtoning bæres brød og vin ind og stilles på alter

Kort stilhed

Skærtorsdag

Refleksion

Skærtorsdag aften – den sidste Jesus har med disciplene.

Her samles han med dem til det sidste måltid.

I Joh. ev. vasker han før måltidet disciplenes fødder – mesteren bøjer sig ned og påtager sig slavens arbejde – for at give dem et forbillede.

Da han har vasket deres fødder, siger han siger til dem: Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

Jesus vil indprente sin kærlighed i dem. Hans kærlighed skal de give til hinanden. De skal elske hinanden igennem ham.

Da han spiser sammen med dem – giver han dem et tegn, en virkelighed, som de kan mærke, også når han er borte.

Han gør nærværet med dem helt sanseligt. Han er brødet, de spiser, og vinen de drikker. Konkret er han dem så nær, som brødet, de spiser og vinen de drikker – ja han er det. Og på det åndelige plan er alt det, han har givet dem, det, de fra nu af skal spise og drikke – det, de skal leve af. 

Læsning: Nadverindvielsen – Mat. 26,17-30

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.«

Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Stilhed – 5 min

Salme: Vi rækker vore hænder frem (DDS 367)

Nadver:

Præst         Opløft jeres hjerter til Herren

Menighed   Vi opløfter vore hjerter

Præst         Lad os takke Herren, vor Gud

Menighed   Det er værdigt og ret.

Præst         Det er i sandhed værdigt og ret, at vi altid og alle vegne takker dig, Gud  Fader, Almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Han er det levende brød, som er kommet ned fra himlen for at give verden liv. Med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle synger vi din herligheds lovsang:

Menighed synger:

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.

Himlen og jorden er fuld af din Herlighed

Hosianna i det højeste!

Præst:         Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.

Menighed:   Hosianna i det højeste!

Salme: O du Guds Lam! (DDS 439)

Bøn

Fader Vor

Indstiftelsesord

Uddeling – menigheden modtager knælende brød, dypper i vinen. Fortløbende altergang.

Kirsten Holst synger under uddeling

Efter uddeling synges

Salme: O kristelighed v. 1+6+7 (DDS 321)

Refleksion over Gethsemane

Efter måltidet går Jesus med disciplene ud i Gethsemane. Han kunne være gået videre op ad bjerget og ud i ørkenen, og så ville soldaterne ikke have kunnet finde ham – men det gør han ikke. Han vælger selv at fuldføre den opgave, Gud har givet ham.

Jesus er Gud selv, men han er også et menneske – må også kæmpe med sig selv. Det ser vi i Gethsemane. I teksten står der, at han blev ”grebet af sorg og angst.

Han lader de fleste disciple blive i udkanten af haven og tager kun sine alle nærmeste med helt ind. Peter, Jakob og Johannes. Han har brug for dem, - som vi alle har brug for hinanden in smertens stund. Selv siger han .. »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« De vil gerne, men de kan ikke. Tre gange falder de i søvn, og tre gange vækker han dem. 

Dette er et stærkt billede til os – den kærlighed, Jesus pålægger os, er så svær at leve op til. Det er svært at dele andres smerte og svært være nærværende med dem i den. Vi falder alt for let i søvn.

Alligevel er disciplene her Jesu nærmeste – dem, han elsker. Den kærlighed de ikke formår – og den, vi ikke formår, udfylder Jesus selv for dem og for os.

Jesus kæmper med sig selv: ”Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil” Han beder, som vi alle må bede, når vi rammes af livet ”Gud, tag smerten fra mig!” Men Jesus lærer os også styrken i at kunne sige de næste ord – ”Din vilje ske!” og derigennem forsone os med det, der er vores livs vilkår.

Da Jesus har vækket disciplene tredje gang, tager han dem med ud af haven. Der møder de Judas, der kommer med vagtmandskabet. Judas forråder Jesus med et kys. Den værst tænkelige måde at blive forrådt på!

Derefter føres han til ypperstepræstens gård, hvor han forhøres – piskes – hånes – tornekrones – og til sidst dømmes.

-         introduktion til pilgrimsvandring,

Jesus bærer selv korset, da han går til Golgata.

Vi skal om lidt følge ham på smertens vej, Via Dolerosa. Vi skal gå en pilgrimsvandring på kirkegården, og under vandringen tænker vi på Jesu smerte - og på vores egen smerte. For den smerte Jesus bærer, er vores smerte. Jesu kors er vores kors, som han bærer for os.

Så lad os også tage vores egen smerte med på vandringen.

Stilhed – 5 min

Salme: Hil dig frelser og forsoner v. 1-6 (DDS 192)

Til orglets nedtoning:

Ikonen tildækkes med et sort klæde.

Blomster på alteret bæres ud, lys på alter slukkes.

Kalk og disk bæres ud.

Tornekrone bæres ind og hænges over kors på alterbagvæg.

Processionskorset føres frem og føres langsomt ud af kirken

Alle følger efter på pilgrimsvandringen mod Golgata.

Lyset slukkes i kirken

Langfredag

Pilgrimsvandring i stilhed på kirkegården

Stop på vandringen:

Salme: Hil dig frelser og forsoner v. 7-9 (DDS 192)

Kort refleksion

Jesus standser flere gange på vandringen mod Golgata. Tre gange falder han, og selv om det synes næsten umuligt, rejser han sig hver gang op igen. Dermed fortæller han os, at hver gang vi falder, så kan vi rejse os igen – selv om det synes helt umuligt, så kan vi godt. Og hvis vi ikke kan ved egen hjælp – så kan vi ved hans. Så kan vi se hans ansigt for os, når han forslået og udmattet kæmper sig på benene igen – for vores skyld.

Vandringen fortsætter i stilhed til de ukendtes gravmonument

Tekstlæsning: Jesu korsfæstelse og død. Mat. 27,31-56

Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata — det betyder Hovedskalsted — gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« — det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Amen.

Tom Ahlmann synger solo: Det hellige kors

Lørdag

Kort refleksion

-         om vandringen tilbage til kirken

Nu er der intet at sige – alt er stille. Jesus lægges i graven og hele næste dag – lørdag – er en stor stilhed. Jesus er borte, fraværende i alt. Der er kun tomhed tilbage. Kærligheden er borte.

Vores fortvivlelse bliver nærværende – vores længsel. Og måske et svagt håb. Hvad betød det, da han sagde, at han ville opstå. Kan Jesus dø?

Pilgrimsvandring i stilhed tilbage til kirken

Ved indgangen til kirken udleveres utændte stearinlys

Kort refleksion

Jesus er i dødsriget, hvor han kæmper mod mørket. Det mørke, der altid truer med at kvæle vores liv – det mørke, vi frygter skal opsluge os, når vi dør. Jesu lys er stærkere end alt mørke,

- hans kærlighed til os er så stor, at han forkynder selv for de døde.

Tekstlæsning: Evangeliet forkyndes i gravene.  Pet. 3,18-19; 4,6

”For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem … de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde. For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever.”

Salme: I kvæld blev der banket på Helvedes port v. 1-2, 8-12, 18-20 (DDS 213)

Under salmens sidste vers bæres kornekronen ud.

Stilhed

Det tændte Kristuslys og opstandelsesikonen føres ind

- og påskeliljer til alteret.

Lyset er meget neddæmpet i kirken.

P:                  Kristus er opstanden (x3)

M:                Ja, Han er sandelig opstanden (x3)

Lyset i kirken og  alterlys tændes

Ortodoks Halleluja

Tekstlæsning fra påskeprædiken fra 300-tallet:

”Træd alle ind i jeres Herres glæde;

de første som de sidste modtager lønnen;

rige og fattige jubler sammen med hverandre.

De, som har fastet og de, som ikke har fastet,

glæd jer i dag på samme måde.

Ingen græde over sin fattigdom, for riget, som er fælles for alle,

bryder frem.

Ingen sørge på grund af synden, thi tilgivelse stråler frem af graven.

Ingen frygte døden, thi frelserens død har forløst os.

Den, som steg ned i dødsriget, har lænket helvede.

Kristus er opstanden, og dæmonerne styrter.

Kristus er opstanden, og englene glæder sig.

Kristus er opstanden, og livet er levende.

Kristus er opstanden, og af de døde er ingen mere i gravene.

Thi Kristus opstod fra de døde som den første af dem, som sover dér.

Ham være ære og herredømme i evighedernes evighed!” Amen! 

Salme: Krist stod op af døde (DDS 218)

-         fortsætter i ortodoks Halleluja

Efter 1. vers går alle op og tænder deres lys - de første ved Kristuslyset.

Lyset spreder sig derefter fra den ene til den anden

De tændte lys sættes i korsbakke.

Søndag

Tekstlæsning: Opstandelsesberetning. Mat. 28,1-10

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«  Amen.

Sanne Kolman synger solo

Bøn

Velsignelse

Salme: Påskeblomst hvad vil du her (DDS 236)

Under sidste vers bæres malede påskeæg ind i kurve.

Afslutning med påskeæg

I den ortodokse kirke er æg et opstandelsessymbol. Påskemorgen bringer man et malet påskeæg med i kirke, og efter gudstjenesten ønske man hinanden glædelig påske med æggene. Man rækker sit æg til en anden og siger: ”Kristus er opstanden”, og den anden modtager ægget med ordene: ”Ja, han er sandelig opstanden”.

Det samme vil vi gøre her med de æg, som nogle har malet til os. Alle er velkomne til at komme og tage et æg og give det videre til en anden. Bagefter spiser vi æggene til et lille fælles måltid.

Liturgien er lavet af Lene Højholt

og organist Lise-Lotte Kristiansen

Præst Lene Højholt

Organist Lise-Lotte Kristensen